Bæredygtigt hjem

Sådan finder du ud af, om dit nye hjem er energivenligt

I dag er flere og flere danskere begyndt at gå op i miljøet. Det betyder også, at det er blevet en integreret del af hverdagen for mange familier at omlægge nogle gamle vaner, således at man lever mere miljøvenligt. Her er der for nogen især fokus på energiforbruget i hjemmet, og hvordan man kan komme til at leve mere energivenligt, så man gør noget godt for miljøet som helhed. Det kan være, at du er en af dem, som allerede er hoppet med på vognen, når det kommer til at leve mere energivenligt, men måske er du flyttet ind i et nyt hjem, som du stadig er ved at lære at kende. Hvis dette er tilfældet, så kan du læse meget mere i teksten her om hvordan, du kan finde ud af, om dit nye hjem egentlig er energivenligt.

Gennemgå tilstandsrapporten og find ud af om dit hjem er energivenligt

De fleste boliger får udarbejdet en tilstandsrapport, som er tilgængelig for køber og sælger. Dette gælder både for nye boliger og ældre boliger. Selvom tilstandsrapporten i bund og grund er frivillig, så er det de fleste boliger, der får udarbejdet en rapport, så køber og sælger hurtigt kan danne sig et overblik over boligens reelle tilstand. Det er en rapport, der udarbejdes ud fra en visuel gennemgang af boligen, og den dækker altså over, hvilke fejl eller mangler der måtte være i sammenligning med en tilsvarende bolig af samme alder. I forbindelse med en tilstandsrapport kan man også få fingre i en energimærkningsrapport, som kan give dig et godt praj om boligens energimæssige tilstand, og således kan du finde ud af, hvor energivenlig din nye boliginvestering egentlig er. Derudover kan du via energimærkningsrapporten også danne dig et overblik over, hvor der er potentiale og mulighed for eventuelle energibesparelser, hvis du ikke er helt tilfreds.

 

Andre ting, du kan gøre for, at boligen bliver mere energivenlig

Udover at danne sig et overblik over boligens tilstand via tilstandsrapporten og energimærkningsrapporten er der selvfølgelig andre simple ting, du kan gøre, for at boligen bliver mere energivenlig. Det er helt op til den enkelte, hvordan vi vælger at leve i hverdagen, og ved at ændre nogle meget simple vaner, kan man lynhurtigt komme til at leve mere energivenligt. Du kan for eksempel prioritere at benytte dig af sparepærer til dine lamper i stedet for almindelige pærer. Derudover betyder det også meget for elforbruget, at man tænker over at slukke for diverse fjernsyn og computere, så de ikke bare står tændt i baggrunden og bruger en masse unødvendig strøm. I den forbindelse er det også en god idé altid at tænke over at slukke lyset, når du forlader et rum. Der findes altså rigtig mange helt simple måder, hvorpå man kan komme til at spare på energiforbruget og leve mere energivenligt. Ellers er det bare med at få fat i din tilstandsrapportog danne et overblik over, hvor energivenligt dit nye hjem egentlig er.

Skriv et svar